Besøg frokostrestauranten med dansk smørrebrød – Restaurant ved Åen

Savner du at kunne nyde en lækker højtbelagt frokost på gammeldansk manér – med den skønne natur som scene? Nu får Vejle en ny frokostrestaurant med en enestående placering.

Smørrebrød og Restaurant ved Åen har åben fra d. 12. juni 2023 på adressen Toldbodvej 13B ved åen i den gamle Vejle Gården.

Frokostrestauranten giver nyt liv i det gamle “Vejle Gården”

Restauranten kommer til at puste nyt liv i det gamle “Vejle Gården” på Toldbodvej 13B. Restauranten byder dig indenfor til en dejlig frokost med det hele i helt nye faciliteter. Og selvfølgelig er det også mulighed for at du kan sætte dig udenfor på terrassen, og nyde din frokost – eller blot en kop varm kaffe – med udsigt over Vejles charmerende å.

Med åbningen af Smørrebrød og Restaurant ved Åen kan du altså glæde dig til den lækre smørrebrødsoplevelse med højtbelagt smørrebrød og meget mere, som du kender den fra Vejle Smørrebrød – bare i helt nye omgivelser.

Du kan bestille bord og booke arrangementer i Restaurant ved Åen på www.restaurantvedaaen.dk.

Glæd dig til en fuldt restaureret frokostrestaurant og smørrebrødsforretning

Toldbodvej 13B huser både Vejle Smørrebrød og Restaurant ved Åen. Du kan altså stadigvæk bestille alt det, du kender – smørrebrød, sandwiches, madpakker samt lækre frokostordninger til virksomheder. Med Restaurant ved Åen får du nu også mulighed for at nyde alt på menuen i en hyggelig, lille oase tæt ved Vejle å.

Bestil smørrebrød og madpakker hos naboen på www.smoerrebroed-online.dk.

Lokalerne på Toldbodvej 13B er fuldt restaureret, og i disse omgivelser tilføjes et dejligt samlingssted for morgenfriske håndværkere, gamle kunder og byens øvrige besøgende.

Åbner op for selskaber, arrangementer og erhvervsmøder

Med restaurant-konceptet ved Åen bliver der plads til endnu mere intimitet, varme og hyggelige stunder under frokosten. Dét kan du udnytte, hvis du har noget, der skal fejres – eller hvis du blot leder efter en god anledning til at invitere dem, du holder af, på en lækker frokost i dejlige omgivelser.

Vejles erhvervsliv kan også nyde godt af åbningen af Smørrebrød og Restaurant ved Åen. Erhvervskunder er velkomne til at afholde deres møder i restauranten – samlet om en lækker frokost og kolde drikkevarer.

Uden for restauranten vil der være god mulighed for parkering – også hvis I er flere. Her finder I nemlig 15 gratis parkeringspladser for restaurantens kunder.

Åbningstider

Restaurant Ved Aaen får følgende åbningstider:

  • Mandag-lørdag fra kl. 10.30-16.00
  • Søndag efter aftale


Vejle Smørrebrød får følgende udvidede åbningstider:

  • Mandag-lørdag fra kl. 06.00-16.00
  • Søndag åben for bestillinger
  • Bestil smørrebrød og booking på Telefon 7582 2247

Velkommen.

Annonce

Annonce

shve