
At købe møbler på afdrag er blevet mere almindeligt i de senere år. Flere forhandlere har valgt at tilbyde delbetaling, hvilket gør det lettere at indrette sit hjem uden store engangsudgifter. Det giver også deres kunder mulighed for at købe nye møbler, når lysten melder sig. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis man skal ud og have fat i en ny sofa eller seng, hvor prisskiltet overstiger beløbet på ens konto.
Alle typer møbler kan købes på kredit
I dag er der faktisk rig mulighed for at købe næsten alle typer møbler på kredit, uanset om man foretrækker at købe på faktura eller på afbetaling. Det gælder blandt andet for alt lige fra sofaer og spiseborde til senge, reoler og opbevaringsmøbler til forskellige steder i hjemmet.
Mange møbelbutikker samarbejder med et finansieringsselskab, der gør det muligt at dele betalingen op over en kortere eller længere periode. På den måde kan du få møblerne med hjem med det samme og betale købesummen i rater.
For mange gør det en stor forskel, hvis flere møbler skal udskiftes på én gang. Det kan for eksempel være ved flytning, renovering eller noget helt tredje. Hertil bliver det også lettere at skabe et funktionelt og komfortabelt hjem uden at skulle slippe for mange penge på én gang.
Fakturakøb har vundet mere frem
En af de betalingsformer, der er blevet mere populære i løbet af de seneste år, er fakturakøb. Her modtager du blot en faktura efter købet, hvorpå der er en betalingsfrist med en kredittid på f.eks. 14 eller 30 dage.
Denne løsning gør det muligt at modtage møblerne og se nærmere på dem derhjemme, før betalingen gennemføres. For mange skaber det en større tryghed i købsprocessen.
Fakturakøb er især blevet udbredt i forbindelse med køb på nettet, da det her kan være rart at sikre sig, at møblerne lever op til ens forventninger, før pengene trækkes.
Derfor vælger flere og flere denne betalingsform, når de køber møbler på nettet. Det er med til at gøre, at processen bliver mere fleksibel og samtidig giver det også en ekstra følelse af kontrol.
Afbetaling er stadig det foretrukne valg
Selvom fakturakøb er blevet mere populært, er afbetaling stadig en af de mest anvendte løsninger på det danske marked. Det står derfor klart, at de fleste stadig foretrækker at fordele udgiften over flere måneder, i stedet for at betale hele beløbet på én gang.
Afbetaling udmærker sig særligt ved, at det gør det muligt at købe flere eller dyrere møbler uden at belaste økonomien for meget. Det kan gøre en stor forskel i det daglige, da man ikke pludselig står med en bankkonto, der er blevet helt tømt.
Samtidig er der også mange, der anser afbetalingsordninger for at være en god mulighed for at vælge møbler af bedre kvalitet. I stedet for kun at fokusere på prisen, kan du nemlig vælge møbler, der holder længere og passer bedre til dine behov.
For mange handler det derfor i høj grad om øget fleksibilitet i forhold til ens valg af møbler. Da betalingen deles op i rater, bliver det betydeligt lettere at indrette hjemmet på en måde, som man rent faktisk har lyst til.
