Konfirmationen er for de fleste noget helt særligt. Det er en fest, der markerer en overgang fra børnelivet til den spæde begyndelse på voksenlivet. Rigtig mange unge går meget op i, at alt omkring festen bliver perfekt. Det er en fest, der kun findes én af i personens liv. Det første, som mange får styr på, er lokalerne. Har du eksempelvis fundet et lækkert sted i Veje, skal du bruge nogle invitationer til gæsterne. De færreste sender blot en kort besked ud, men vil derimod gerne kredse om indbydelserne, så de fremstår personlige og festlige. Læs med videre, og få gode tips til, hvordan du kan designe den helt perfekte invitation til konfirmation.
Vælg et tema til konfirmationen og invitationerne
Først og fremmest kan det være en fordel at vælge farvetema, som går igen i både pynten og i invitationerne. Dette vil skabe en rød tråd og få det hele til at fremstå gennemtænkt. Når du har valgt farvetema, skal du have udvalgt basen for din invitation. Her har du flere muligheder. Du kan blandt andet:
- Vælge et kort med billede
- Vælge et præfabrikeret kort
- Vælge et blank kort og selv dekorere det
Det er meget klassisk at vælge et kort med et billede af konfirmanden. Mange bruger enten et babybillede eller et af de nyeste billeder af konfirmanden. Dette er et meget personligt kort, som både er simpelt og klassisk.
Er du ikke meget for at være kreativ, kan du vælge et præfabrikeret kort. Det kan eksempelvis være et farverigt eller mønstret kort med teksten ”Indbydelse til konfirmation” eller lignende på forsiden.
En tredje mulighed er at dekorere et kort selv. Her kan du finde et motiv, der skal være centrum i kortet. Det kan være en silhuet af en fodboldspiller, et flag, blomster skåret ud i karton eller eventuelt et billede af konfirmanden.
Hertil kan du dekorere kortet med klistermærker, der refererer til konfirmandens interesser. Interesserer vedkommende sig eksempelvis for heste, er det oplagt at klistre hestehoveder på invitationen. Flag og klistermærker med teksten ”Invitation” vil gøre kortet endnu mere festligt, ligesom bånd og sløjfer får invitationen til at fremstå en tand finere. Man kan også få klistermærker i sølv og mange andre farver, hvor der står ”konfirmation” eller klistermærker, der forestiller kors, som har forbindelse til kristendommen og dermed konfirmationen som begivenhed. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og med alt den smarte pynt man kan købe, behøver man ikke at være særlig kreativ.